Sogneudflugt til Sæby

Sogneudflugt til Sæby

Sogneudflugt til Sæby

Lørdag 14. juni 2025, kl. 09:00

Også i år arrangerer Øster Hornum menighedsråd en udflugt, hvor alle fra sognet er velkomne til at være med. Udflugten foregår lørdag den 14. juni. Det plejer at være rigtig hyggeligt med god tid til snak og fællesskab. Turen går denne gang nordenfjords, hvor vi bl.a. skal besøge og høre lidt Sæby Kirke. 

Der er afgang fra Sognehuset kl. 09.00. Vi sætter kursen mod Frederikshavn og Pikkerbakken med den fantastiske udsigt over byen og havet. Måske kan vi se helt til Skagen og Læsø. Vi gør holdt undervejs og nyder medbragte rundstykker og kaffe. Fra Pikkerbakken fortsætter vi til Sæby og Jacobs Fiskerestaurant, hvor vi skal spise frokost. Efter en rundvisning i Sæby Kirke går turen sydpå igen langs Kattegatkysten til den hyggelige havn i Asaa – og eftermiddagskaffe.

Vi er tilbage i Øster Hornum ca. kl. 17.00.

 

Pris: kr. 300 pr. person (drikkevarer til frokost betaler man selv for)

Tilmelding senest 1. juni til Kathrine Kofod på mail: katko@km.dk eller tlf. 5119 0011.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Øster Hornum Kirke

Til Kirken 10, Øster Hornum

9530 Støvring

Veggerby Kirke

Kirketerpvej 83
9240 Nibe

Kontakt sognepræsten ved kirkerne:

Jack Nørdam Pedersen

Nibevej 191
Øster Hornum

9530 Støvring

mail: jnp@km.dk

tlf. 2388 2225