Konfirmation frem til 2026
Der er konfirmation følgende datoer de kommende år i Øster Hornum:
2024: Lørdag d. 20. april
2025: Lørdag d. 10. maj
2026: Lørdag d. 25. april
Der er konfirmation følgende datoer de kommende år i Veggerby:
2024: Søndag d. 5. maj.
2025: Søndag d. 4. maj
2026: Søndag d. 3. maj
Konfirmand
Anordningen om konfirmation
For at blive konfirmeret skal du
1. være døbt
2. deltage i konfirmationsforberedelsen
3. være fortrolig med folkekirkens gudstjeneste
Øster Hornum
Konfirmation og konfirmandundervisning er i 8. klasse for Øster Hornum sogns børn på Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen. Undervisningen foregår i sognehuset i Øster Hornum, for dem, der skal konfirmeres i Øster Hornum Kirke. Det betyder, at konfirmanderne har "deres egen" undervisning og ikke følges med deres klasser fra Karensmindeskolen/Bavnebakkeskolen, som har undervisning i Støvring Kirke. Konfirmanderne, der skal til Øster Hornum og undervises, bliver hentet med en bus, som kirken sørger for. Information om undervisningen kommer som regel i starten af 8. klasse gennem Aula. Der vil være en velkomstgudstjeneste for konfirmanderne og deres forældre, hvor de tilmelder sig årets konfirmandundervisning.
Har I spørgsmål er I altid velkomne til at kontakte sognepræst Jack Nørdam Pedersen.
Veggerby
Princippet for konfirmationsdato i Veggerby er første søndag i maj.
I Veggerby sogn er der ikke konfirmandundervisning, men der vil være mulighed for børn i sognet, der går til konfirmandundervisning andre steder, at blive konfirmeret i Veggerby kirke. Kontakt sognepræsten, hvis du gerne vil konfirmeres i Veggerby Kirke.